Om Tina Alstrøm
Din ekspert i at vinde kampen om kunderne
Jeg hjælper dig som salgsansvarlig med at nå dine salgsmål ved at skabe succesfulde kommercielle planer og indsatser, der vinder kampen om kunderne.

Min mission er at hjælpe dig med at vinde kampen om kunderne
Du kan lige så godt vænne dig til det. Kunderne køber ikke dit produkt, fordi du synes det er Guds gave til menneskeheden. Heller ikke fordi du kan fortælle om alle de fantastiske ting, dit produkt indeholder.
Dine kunder køber dit produkt, fordi det løser et problem for dem og giver dem en god oplevelse.
Når du løser dine kunders problem, bliver de glade. Og glade kunder giver øget indtjening.
For at få glade kunder skal du forstå deres behov og adfærd. Når du forstår, hvad der motiverer og driver dem, kan du udvikle de rette kommercielle løsninger, der flytter mennesker fra A-Z. Vi vinder kun, når vi vinder sammen. Det gør vi, når vi skaber værdi for både forbrugeren, forhandleren og producenten.
Min passion er at forstå mennesker, deres behov og adfærd, så jeg bedre kan målrette kommunikationen og eksekveringen af de kommercielle indsatser.



Jeg kombinerer min indsigt i menneskers behov og adfærd med mange års kommerciel erfaring indenfor ledelse, marketing og salgsudvikling. Jeg har praktisk erfaring med at skabe vækst ved at forstå kunderne og markedsføre stærke brands til forbrugere gennem forhandlere – lige fra detailhandlen til restaurationsbranchen.
Jeg har brugt tusindvis af timer på at drive og lede succesfulde projekter og teams indenfor marketing og salgsudvikling. Jeg har været så privilegeret, at jeg har fået lov til at arbejde sammen med dygtige og ambitiøse kollegaer i danske og internationale virksomheder i hele min karriere. Jeg har derfor altid lært fra de bedste, både fra kollegaer og eksterne eksperter.
Jeg har derfor højst sandsynligt stået i den situation, som du står i lige nu. Jeg ved, hvad der skal til for at vinde kampen om kunderne i et meget konkurrencepræget marked. Jeg kender alle steps fra udvikling af strategi til eksekvering i butik eller online.
Nøglen til vedvarende vækst ligger i at skabe værdi ved at omsætte kundeindsigter til den rette balance mellem produktudvikling, salgsaktivering og langsigtet brand building. Det kræver, at vi lytter og forstår vores omverden og vores kunder. Et tæt samarbejde mellem Salg og Marketing og de øvrige funktioner i virksomheden er derfor afgørende for succes.
Massiv erfaring med ledelse, marketing og salgsudvikling af stærke brands
Carlsberg
Jeg har haft mange forskellige kommercielle roller i Carlsberg senest som Channel Marketing Director og Sales Development Director. Jeg har gennem årene haft ansvaret for at skabe vækst ved at sælge og markedsføre stærke brands til forbrugere gennem salgskanaler som dagligvarehandlen og restaurationsbranchen. Opgaverne spændte lige fra udvikling af strategi til aktivering af de mange kategorier og brands i butikkerne eller på festivaler (online & offline).
Miele
Jeg har arbejdet med marketing og salgsudvikling som Brand Manager i Miele. Her har jeg markedsført Mieles hvidevare portefølje til forbrugerne gennem hvidevare- og køkkenbutikker og via forbrugerrettede aktiviteter som in-store kampagner, annoncer, website, TV-spot mm. Opgaverne spændte fra udvikling af strategi og årlig handlingsplan til konkret markedsføring og aktivering i butikkerne (ATL og BTL).
Nomeco
Som Marketingchef i Nomeco havde jeg ansvaret for at udvikle en marketingstrategi og en handlingsplan med fokus på at vinde nye kunder og fastholde eksisterende kunder. Derudover havde vi i teamet ansvaret for at aktivere de digitale kanaler og udvikle kampagner og aktiviteter til apotekerne og medicinalindustrien.
Uddannelse
Udover min praktiske erfaring har jeg en HD i Afsætning, jeg har gennemført adskillige lederuddannelser og er uddannet NLP coach og træner.
A goal without a plan is just a wish
Antoine de Saint-Exupery

