thrive-cb domain was triggered too early. This is usually an indicator for some code in the plugin or theme running too early. Translations should be loaded at the init action or later. Please see Debugging in WordPress for more information. (This message was added in version 6.7.0.) in /home2/birgitte/tinaalstrom.com/wp-includes/functions.php on line 6131Indlægget Kan en robot give gode kundeoplevelser? blev først udgivet på Tina Alstrøm | Marketing & Salgsudvikling.
]]>Når man som kunde går på restaurant, forventer man en god kundeoplevelse. En god kundeoplevelse handler især om, at restauranten sætter gæsten i centrum. Gæsten skal med det samme føle sig velkommen, personalet skal være opmærksomme på gæstens behov, indretningen skal være lækker, og kvaliteten af maden og drikkevarer skal naturligvis være i orden og leve op til restaurantens koncept.
Den samlede oplevelse skal som minimum stemme overens med gæstens forventninger. Og allerhelst overstige dem.
Når jeg går på restaurant, foretrækker jeg normalt personlig betjening fremfor maskinbetjening. Personalet har altid haft stor indflydelse på oplevelsen af mine restaurantbesøg. Både de gode og dårlige oplevelser …
En god personlig service, som sætter gæsten i centrum for restaurantoplevelsen, har afgørende indflydelse på, om det er et sted, du som gæst ønsker at komme igen og anbefale til andre.
Jamen, kan det så være en god idé at lade en robot servere maden til gæsterne?
Ja, det kan faktisk være en god idé.
Det er nemlig tilfældet i denne case om en Sushi restaurant, som jeg gerne vil dele med dig.

Foto: Tina Alstrøm
På denne Sushi restaurant bliver du personligt budt velkommen af personalet, som også følger dig hen til dit bord.
Herefter er det en robot, der serverer maden ved dit bord, efter du selv har bestilt maden på den iPad, som også er ved hvert enkelt bord.
Du kan via iPad'en bestille mad og drikkevarer flere gange i løbet af dit besøg. På den måde får du hele tiden serveret frisk sushi i mindre portioner. Restauranten undgår dermed madspild på sit sushi ad libitum koncept, da det sikrer, at du kan spise det bestilte. I øvrigt et rigtig godt bæredygtigt tiltag, da du skal betale ekstra, hvis du efterlader mere end 3 stk. sushi.
Du kan også sende dine tomme fade retur med robotten, når den kører tilbage til køkkenet, efter den har serveret din mad.
Det er en god kundeoplevelse for gæsten, fordi:
Derudover er den særlige robotoplevelse med til at tiltrække flere gæster til restauranten og differentiere denne sushi restaurant fra andre restauranter i nærområdet.
Resultatet har været, at der mere eller mindre er fuldt hus hver dag, mens andre restauranter i nærheden ikke har samme antal gæster. Den gode kundeoplevelse får gæsterne til at komme igen og også dele oplevelsen med andre.
Det betyder ikke, at denne løsning vil virke for alle. Men det er et eksempel på, at du som restauratør eller butiksejer hele tiden skal forny dig og tilpasse dig dine kunders behov. Tænk over, hvordan du hele tiden kan tilbyde mere værdi til dine kunder og dermed forbedre den samlede kundeoplevelse.
Det gælder om at have en opdateret forretningsplan, der bl.a. svarer på følgende spørgsmål:
Indlægget Kan en robot give gode kundeoplevelser? blev først udgivet på Tina Alstrøm | Marketing & Salgsudvikling.
]]>Indlægget 5 gode råd til et stærkt samarbejde mellem Salg og Marketing blev først udgivet på Tina Alstrøm | Marketing & Salgsudvikling.
]]>Hvis I vil vinde kampen om kunderne i fremtiden, skal Salg og Marketing arbejde tæt sammen. Få 5 gode råd til et stærkt samarbejde mellem Salg og Marketing.
Har du oplevet, at Salg og Marketing ikke altid arbejder i samme retning eller efter de samme mål, selvom I er i samme virksomhed?
Nej? Dejligt. Så kender du allerede tricket og behøver ikke læse videre.
Ja, det kender jeg desværre alt til, tænker du. Øv. Den gode nyhed er, at sådan behøver det ikke at være. Salg og Marketing bør være i samme båd. Der er nemlig masser af guld at hente, når Salg og Marketing forstår hinanden og arbejder tæt sammen for at nå fælles mål.
Du skaber kun den rigtig gode kundeoplevelse, hvis alle funktioner i en virksomhed arbejder efter samme overordnede mål, og hver enkelt funktion kan se, hvordan den bidrager til at nå virksomhedens mål. Succesfuldt salg og marketing er derfor afhængige af et bredt tværorganisatorisk samarbejde for at give den bedste kundeoplevelse.
Virksomhedens (for)mål og strategi skal give mening for både kunder og medarbejdere. Lad derfor altid medarbejdere bidrage positivt til virksomhedens plan, så de får ejerskab, kan se meningen med planen og får lyst til at eksekvere på planen. Skab en kultur med tillid, engagement og råderum for medarbejderne.
Salg og Marketing udgør en delmængde af virksomheden. De ejer til gengæld en stor del af den kommercielle udvikling af virksomheden. Det er samarbejdet mellem de to funktioner, som jeg zoomer ind på i denne artikel.
Her får du mine 5 gode råd til at skabe et stærkt samarbejde mellem Salg og Marketing:
1. Forstå jeres kunder
2. Sæt fælles mål og indsatsområder
3. Vær ét fælles team med én fælles plan
4. Hold fokus
5. Fejr jeres sejre sammen
Råd #1: Forstå jeres kunder
Start altid med at tage udgangspunkt i de mennesker, det hele handler om. Jeres kunder.
Salg og Marketing er sat i verden for at skabe værdi for jeres kunder. Jo mere værdi I giver jeres kunder, jo større chance er der for, at I vinder kampen om kunderne.
Nøglen til at give jeres kunder værdi ligger i at forstå jeres kunder. Derfor er det afgørende, at Salg og Marketing har en fælles forståelse for jeres kunders mål, udfordringer, behov og adfærd.
Skab et fælles billede af jeres kunder, og hvordan I hjælper dem bedst.
Her er et par spørgsmål, som kan hjælpe jer i gang:
Bliv enige om, hvad I er sat i verden for:
Råd #2: Sæt fælles mål og indsatsområder
Når I har et godt overblik over de vigtigste kundeindsigter, og hvad der skal til for at hjælpe jeres kunder, kan I fastsætte fælles mål og indsatsområder for Salg og Marketing.
Fælles mål og indsatsområder sikrer samarbejde. Jeg har desværre flere gange oplevet, at Salg og Marketing har forskellige mål og derfor ender med at konkurrere internt om ressourcer og prioriteringer i stedet for at samarbejde om at give jeres kunder den bedste samlede oplevelse af jeres virksomhed.
A. Start med at fastlægge, hvilke indsatser I skal lykkes med for at vinde kampen om kunderne
B. Beslut derefter, hvem der gør hvad for at nå jeres fælles mål
C. Beslut, hvordan vil I måle på, om I er lykkedes med jeres fælles mål og indsatsområder
Hvilke konkrete fælles mål skal jeres indsatsområder indfri? Målene vil naturligvis variere alt efter, hvad jeres primære salgs- og marketingudfordringer er. Jeg giver her blot et par eksempler på, hvad målene kan være:
Mulighederne er mange, og afhænger naturligvis af den konkrete situation I står i, og om I befinder jer på B2B eller B2C markedet. Men sørg for at sætte konkrete mål, som I løbende følger op på. Det er bedre at fokusere på få vigtige områder, som virkelig batter og skaber værdi for jeres kunder og så gennemføre dem.
D. Beslut hvordan og hvor ofte I vil evaluere jeres mål og eventuelt tilpasse aktiviteterne

Råd #3: Vær ét fælles team med én fælles plan
Den største udfordring for Salg og Marketing er ofte en manglende forståelse for hinandens roller og betydning for virksomheden. Bryd siloerne ned og skab et tæt samarbejde, hvor I spiller hinanden gode.
Helt overordnet kan I overveje, om Salg og Marketing bør være i ét og samme team rent organisatorisk? Hvis det er for vild en tanke, så er det som minimum vigtigt, at Salg og Marketing agerer som ét samlet team ud mod jeres kunder.
Investér tid i at forstå hinandens hverdag og del løbende viden:
Salgs- og Marketing funktionerne skal være kommercielt stærke. De skal skabe et stærkt brand. Og de skal i sidste ende skabe salg og indtjening på både den korte og lange bane ved at skabe værdi for kunderne. Derfor gælder det om, at medarbejderne i Salg og Marketing forstår hinanden og har respekt for, hvad hver enkelt bidrager med til det fælles bedste.
Når Salg og Marketing agerer som ét team med én fælles plan, skaber I gode kundeoplevelser. Det giver glade kunder, og I skaber bedre forretningsmæssige resultater. I opnår samtidig den positive gevinst, at det giver motivation, begejstring og arbejdsglæde hos medarbejderne.
Råd #4: Hold fokus
I en travl hverdag kommer der ofte en masse andre opgaver ind fra højre, som kræver jeres opmærksomhed. Derfor er det afgørende, at Salg og Marketing er enige om en fælles plan med de vigtigste indsatser for at nå virksomhedens mål på kort og lang sigt.
Selvfølgelig skal der være plads til fleksibilitet og vigtige hastesager. Men hvis I skal nå i mål med de indsatser, I er blevet enige om, skal I sørge for at prioritere tiden til det. Hvis I kun bliver styret af andre og ikke selv tager styringen, når I højst sandsynligt ikke i mål som aftalt.
Hav derfor hele tiden disse 3 ting for øje, når I skal lykkes med jeres fælles salgs- og marketingplan:
Så lover jeg, at der vil ske underværker, og I vil kunne se en positiv udvikling på kundeloyaliteten og salget.
Råd #5: Fejr jeres sejre sammen
I skal huske at fejre det, når I opnår jeres fælles mål og delmål. Der er ikke noget bedre, end når man endelig kan høste de velfortjente frugter af sine indsatser. Så er der nemlig kage, fyraftensøl, et glas champagne, en sjov team dag i vente, eller hvad I nu har aftalt af fælles forkælelse.
Det er inddragelse af medarbejdere, den fælles salgs- og marketingplan og den dedikerede holdånd, der skaber succes. 2 + 2 bliver pludselig til 5.
En forandring sker ikke bare, når beslutningen er taget af ledelsen. En forandring sker først, når vi føler os inddraget, når det giver mening for os og det bliver en del af den måde, vi arbejder på.
Det var mine 5 gode råd til dig i denne omgang. Simpelt? Ja. Heldigvis. Det er desværre bare ikke det, der sker i alle virksomheder i dag. Til gengæld er det noget, som alle virksomheder kan få stor glæde af.
Fotos: Technotr, iStock og Luvmybry, Pixabay
Indlægget 5 gode råd til et stærkt samarbejde mellem Salg og Marketing blev først udgivet på Tina Alstrøm | Marketing & Salgsudvikling.
]]>